Herunder finder du viden vedrørende bæredygtigt design, Corporate Social Responsibility og innovation i form af guider, rapporter og afhandlinger fra nationale og internationale aktører. Sidder du inde med viden der kunne være relevant at henvise til her på siden, så kontakt CRD / Center for Responsible Design på infocrd@kea.dk


Miljøansvarlig leverandørstyring

DIEH og Miljøstyrelsens nye guide "Environmental Supply Chain Management" giver konkrete råd og redskaber til virksomheders arbejde med miljøansvar i leverandørkæden.

Guiden indeholder information om, hvordan man som virksomhed kommer i gang med arbejdet, hvordan man prioriterer indsatsen, forslag til en strategi for implementering af miljøansvar samt en 'værktøjskasse', med forslag til konkrete redskaber og standarder, man kan benytte sig af.


Sustainable Fashion - Issues to be addressed

En bog om bæredygtig mode; om problemer, perspektiver og potentialer - og om designerens rolle i den sammenhæng udgivet af Designskolen Kolding.


Bæredygtighed i designprocessen - Metode og materialelære i mode- og tekstilundervisningen

Rapport om undervisningen i bæredygtighed på Mode og Tekstil på Designskolen Kolding.


Screening af CSR i stokøbenhavnske virksomheder

Center for Responsible Design har udført en screening af 66 mikro- små og mellemstore virksomheder (med under 150 ansatte) i det storkøbenhavnske område. Hovedparten (67% af besvarelserne) sætter sociale hensyn over miljø, mens blot 28% af besvarelserne understreger miljø som det vigtigste for virksomheden. Det vil sige, at områder som arbejdstagerrettigheder, arbejdsmiljø, fagforeningsfrihed m.v. generelt vægtes højere end de miljømæssige konsekvenser af tekstilproduktion.


Brugerdreven Innovation i Dansk Mode

Danske modevirksomheder besidder en høj grad af brugerfokus, men mangler kompetence og systematiske tilgange til brugerdreven innovation sammenlignet med de internationale førende modeklynger. Derudover viser rapporten, at modebranchen i de kommende år har potentiale til at få en endnu større betydning for Danmarks eksport og beskæftigelse.


Forbrugernes indflydelse

Alle køber tøj, går med tøj og vasker tøj. Tøj og tekstil er derfor helt naturligt en af de vigtigste handelsvarer i verden, og der blev på globalt plan i år 2000  brugt 5,5 trillioner danske kroner på tøj. Næsten 30 millioner mennesker arbejder i tekstilindustrien - fra Polen til Uzbekistan og fra Kina til Australien.


Buzz and Fuzz: Half truths about CSR

Rapporten omhandler CSR og konceptets meget omdiskuterede betydning i forhold til nutidens virksomhedsdrift. Program Manager for The Copenhagen Centre, Kåre Riis Nielsen, behandler konceptet ud fra en kritisk vinkel og ser nærmere på de eksisterende ”halve sandheder” omkring konceptet, herunder eksempelvis målbarheden af CSR-aktiviteter på virksomheders bundlinje.


Five Myths and five Recommendations for Global Sourcing and Code of Conduct Debate

I takt med det stigende samfundsmæssige fokus på virksomheders sociale ansvar har virksomhedernes etiske principper, codes of conduct, fået en central placering på dagsordenen hos globale virksomheder. I artiklen ser forsker hos Copenhagen Centre for Corporate Responsibility Dr. Peter Lund-Thomsen nærmere på eksisterende myter omkring codes of conduct og kommer med anbefalinger i forhold til udformningen og håndteringen af disse.


Dansk forbrug - Global forurening: En analyse af Danmark´s CO2-fodaftryk med særligt fokus på Kina

I rapporten ”Dansk forbrug, global forurening” analyseres danskernes globale udledninger af CO2. Analysen viser, at danskernes forbrug i 2001 medførte globale CO2-udledninger på 66 mio. tons. En række fremskrivninger i rapporten viser desuden, at Danmarks globale CO2-udledninger er kraftigt stigende, herunder især i Kina, hvor danskernes CO2-udledninger i perioden 2001-2006 voksede med 140 %. Til trods for Kyoto-protokollen belaster det danske forbrug klimaet, da vi i stigende grad er årsag til CO2-udledning i lande, som ligger uden for Kyoto-protokollens rammer. WWF Verdensnaturfonden anbefaler en række tiltag, som kan forbedre Danmarks miljøpolitik.


Breaking down the Wall of Codes: Evaluating non-financial Perfomance Measurements

Artiklen ser nærmere på forskellige fremgangsmåder, der vedrører målingen af virksomheders sociale ansvarlighed og engagement. Samtidig tages der fat på problematikker vedrørende pålidelighed, validitet og sammenlignelighed i forbindelse med certificeringsordninger. Artiklen giver desuden nogle praktiske forslag til, hvordan virksomhedsledelsen kan forbedre målingen af ikke-finansielle præstationer.


Implementering af Global Compact

Hæftet tjener som et praktisk orienteret værktøj, hvis formål er at gøre det mere overskueligt for virksomheder at arbejde med implementeringen af Global Compact. Global Compact omfatter i alt 10 principper for samfundsmæssig ansvarlighed, opdelt i 4 søjler: menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption.


Introduktion til CSR for små og mellestore virksomheder

Hvorfor bør din virksomhed være en social entreprenør, og hvad betyder social ansvarlig virksomhedsdrift? Notatet besvarer i korte træk ovenstående spørgsmål og opstiller en liste med nyttige kilder til mere information vedrørende CSR og social virksomhedsdrift.


Den etiske bølge ruller stærkere - 6 ud af 10 virksomheder oplever etiske krav fra omverdenen

Notatet indeholder resultater fra en undersøgelse omhandlende danske virksomheders arbejde med CSR i forhold til internationale samarbejdspartnere. Undersøgelsen viser blandt andet, at 6 ud af 10 virksomheder oplever et krav om at arbejde med etisk ansvar.


Muligheder og ansvar

Artiklen “Muligheder og ansvar” opstiller 16 punkter til, hvorledes man kan hjælpe små og mellemstore virksomheder med at integrere social ansvarlighed og bæredygtighed I virksomhedsdriften.


Well Dressed?

Med udgangspunkt i tøj-og tekstilbranchen søger rapporten at svare på, hvad der vil ske, hvis fremgangsmåden i forbindelse med produktionen af tøj ændres. Rapporten afdækker blandt andet, hvilke konsekvenser det vil have, hvis tøj og tekstilindustrien som helhed begynder at anvende anderledes fibre i produktion, og hvad det vil betyde for miljøet, hvis forbrugerne ændre deres vaskevaner af tøj.


Vagthund eller hyrdehund

”Vagthund eller hyrdehund” er en undersøgelse omhandlende danske mediers dækning af CSR. Ifølge undersøgelsen er omtalen af CSR i danske medier stigende og dækningen af begrebet er i overvejende grad positiv. Derudover viser undersøgelse, at 78 % af Danmarks største virksomheder med en CSR-politik anvender CSR aktivt som et strategisk kommunikationsværktøj. Medievirksomhederne meddeler desuden, at CSR-stoffet fremover vil få en større, men også mere kritisk dækning i medierne.