"Social innovation is new ideas that work to meet un-met social needs and improve peoples lives" Geoff Mulgan fra The Young Foundation

Der er brug for innovative løsninger på verdens problemer som sygdom, hungersnød, social marginalisering, forurening og fattigdom. CSR-innovation eller Social Innovation handler grundlæggende om hvordan man kan lave kommerciel forretning samtidigt med, at man bidrager med at løse sociale behov i samfundet.

CSR-innovation er en innovationsproces, som tager afsæt i sociale eller miljømæssige hensyn, ved for eksempel at inddrage relevante interessenter i processen, og hvor slutproduktet er et forretningskoncept, som er økonomisk rentabelt, samtidigt med at det gavner medarbejdere, miljø eller samfund på nye måder. Som virksomhed kan I skabe konkurrencefordele ved at koble samfundsengagement med innovation.