Bæredygtighed

Tanken om bæredygtighed er ikke ny, men det er stadig en størrelse, der kan være svær at håndtere. Det kræver indsigt, gå på mod og et ønske om at ville arbejde hermed på såvel det strategiske, taktiske som opperationelle niveau, hvilket for mange virksomheder er en helt ny tilgang.


I 1987 blev begrebet bæredygtig udvikling defineret i Brundtland rapporten som: ”En bæredygtig udvikling er en udvikling som opfylder de nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers mulighed for at opfylde deres behov i fare.”

Der knyttes ofte en masse begreber til arbejdet med bæredygtig udvikling som bæredygtighed, bæredygtigt design, CSR/Corporate Social Responsibility, bæredygtigt byggeri, agenda 21 m.fl. Fælles for dem er, at de tager udgangspunkt i bæredygtig udvikling, men målretter sig brancher, samfund og organisationer.

Brundtland kommissionen fokuserer på de sociale, miljømæssige og økonomiske forhold i samfundet, men har igennem mange år mest tiltrukket aktører, der har haft fokus på det miljømæssige.

Corporate Social Responsibility

CSR /Corporate Social Responsibility, har lige som begerbet bæredygtig udvikling, været på banen i et par årtier, men det er først inden for de senere år, at det er blevet mainstreamet ind i flere og flere virksomheder, også i Danmark.

CSR har sine rødder inden for business og stammer fra USA, hvor det først er blevet italesat som ” Social Responsibility of Businessmen” (beg. 1900-tallet) ændres til Corporate Social Responsibility (midten af 1900-tallet)

EU definerer denne tilgang således:
"A concept whereby companies integrate social and environmental concerns in their business operations and in their interaction with their stakeholders on a voluntary basis."

Der knyttes ofte en masse begreber til CSR som virksomheders medborgerskab, bæredygtighed, socialt ansvar, Corporate Citizenship, det rummelige arbejdsmarked, virksomheders ansvar og virksomheders sociale engagement.

CSR bygger ligesom bæredygtigudvikling på de sociale, miljømæssige og økonomiske i forhold til samfundet men har her har fokus oprindeligt været på det sociale ansvar.

I 1994 blev begrebet ”Triple bottom line/TBL” formuleret af John Elkington. I 1995 formulerede Elkington ligeledes begrebet People, Planet and Profit også kaldet de tre P´er. (Elkington, 2004)

De senere år flyder begreberne mere og mere sammen og FN initiativet Global Compact er et meget godt billede på dette. Global Compact har fire hovedindsatsområder som er: Menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og antikorruption.

Historisk rids

Neden for finder du et kort rids over begrebets historik der er relevant i forhold til CRD / Center for Responsible Designs kerneområde; mode- og livsstilsbranchen:

Limits to Growth, 1972
"Grænser for vækst" blev udgivet i 1972 af "Club of Rome", der bestod af bl.a. Donella H. Meadows, Dennis L. Meadows, Jørgen Randers og William W. Behrens III, en række europæiske økonomer og naturvidenskabsfolk. "Grænser for vækst" skaber et billede af konsekvenserne af en hastigt voksende verdensbefolkning og begrænsede ressourcer. Bogen afspejler nogle af de bekymringer og forudsigelser som kom til udtryk så tidligt som 1798 af pastor Thomas Robert Malthus i "An Essay on the Principle of Population".

Brundtland-rapporten, 1987
Rapporten "Vores fælles fremtid" blev lavet af "The World Commission on Environment and Development" under FN og udkom i 1987. Kommissions formand var den daværende norske statsminister Gro Harlem Brundtland. Rapporten sætter som den første af sin slags fokus på global bæredygtighed. Den var stilet til regeringerne, forretningslivet, og først og fremmest de mennesker, hvis velfærd må være hovedmålet for miljø- og udviklingspolitik. Den giver et omfattende overblik over de største, globale miljøkriser, og den stiller forslag til, hvordan problemerne kan løses.

Caring for the Earth - A Strategy for Sustainable Living, 1991 
Giver regeringer, ikke-statslige organisationer, virksomheder og enkeltpersoner den information og vejledning som er nødvendig for at udvikle internationale, regionale, nationale og lokale strategier for en bæredygtig verden. Bogen opfordrer til en ny global etik for en bæredygtig livsførelse. Den er udgivet i samarbejde med Asian Development Bank, FAO, International Institute for Environment and Development, ILO, Istituto Superiore de Sanita, OAS, UN Centre for Human Settlements, UNDP, UNESCO, UN Fund for Population Activities, World Bank, WHO, WMO, World Resources Institute.

Rio deklarationen, 1992
Deklarationen blev til under FNs konference for miljø og udvikling i 1992. Her listes 27 principper der tager afsæt i menneskers ret til udvikling og deres ansvar for at beskytte miljøet. (Lokal) Agenda 21, er et andet væsentligt resultat fra selvsamme konference. Agenda 21 skitserer, hvordan verdens fremtidige udvikling kan realiseres økonomisk, socialt og miljømæssigt fornuftigt og bæredygtigt.

Ecological Footprint, 1996
Begrebet "Det økologiske Fodaftryk"en et styrelses- og kommunikationsredskab; en målemetode udviklet af Mathis Wackernagel og William E. Rees i bogen ‘Our Ecological Footprint: Reducing Human Impact on the Earth’ fra 1996. Metoden viser hvor mange ressourcer, mennesket bruger til at opretholde vor livsstil. Det "Økologiske Fodaftryk" bruges til at vise hvordan især den vestlige verdens livsstil ikke er bæredygtig.

Hannover principperne, 2000  
Til designkonkurrencen EXPO 2000 skabte arkitekten William McDonough og kemikeren Michael Braungart Hannover principperne. Målet var at danne fundamentet for en ny designfilosofi, der kunne danne grundlag for fremtidens udvikling af bæredygtige byer og bæredygtigt. Dokumentet består af ni principper, der fremhæver forholdet mellem miljø, natur og jordens indbyggere. Hannover principperne er ligeldes forløber for cradle-to-cradle konceptet.

Cradle to Cradle, 2002
2002 offentliggjorde Michael Braungart, professer i kemi, og William McDonough, arkitekt, "Cradle to Cradle - Remaking the Way We Make Things". I bogen plæderer de for, at vi skal designe vores levevis og moderne forbrugsgoder på en sådan måde, at affald bliver næringsstoffer for fremtidige generationer af produkter, råmaterialer og sunde levende organismer. Cradle to Cradle princippet handler ikke om at producere mindre, men deirmod om at skabe produkter som aktivt bidrager til livscyklussen. 

Johannesborg deklarationen, 2002
Deklarationen er resultatet af det internationale topmøde World Summit on Sustainable Development i Johannesburg, Sydafrika i 2002. Den tager afsæt i Brundtland rapporten og Rio deklarationen og hovedfokus er bekæmpelse af fattigdom verden over. Deklarationen fokuserer specielt på at bekæmpe fattigdom, der bedst ader sig gøre ved multilateralt samarbejde. En implementeringsplan af målsætningerne i Johannesborg deklarationen blev ligeledes vedtaget på topmødet i 2002.

One Planet Living, 2004
One Planet Living er udarbejdet af Bioregional og WWF og bygger på 10 principper der skal hjælpe mennesker, organisationer og lokalsamfund til at bo og arbejde bæredygtigt:

1. Nul CO2-udledning
2. Nul affald
3. Bæredygtig transport
4. Lokale og bæredygtige materialer
5. Lokal og bæredygtig madproduktion
6. Bæredygtig vandhåndtering
7. Artsrig flora og fauna
8. Kulturmiljø og kulturarv
9. Retfærdighed og ’fair trade’
10. Sundhed og livskvalitet

Værktøjer og redskaber

CSR-værktøjer varierer i form og indhold. Nogle koncentrerer sig om retningslinier for, hvad CSR arbejde bør indeholde. Andre fokuserer på specifikke tematikker. Og så der værktøjer, der har særlig regional eller branchemæssig fokus. Det kan virke som en uoverskuelig opgave for mange virksomheder at komme i gang med CSR. Men det behøver det ikke at være. Der findes en række værktøjer tilgængelige for danske små- og mellemstore virksomheders arbejde med CSR.

Et godt CSR-værktøj er kendetegnet ved:

  • at det er kort, klart og præcist, ikke for komplekst 
  • at det er fleksibel og dynamisk
  •  at det har fokus på implementering
  • at det har reference til de mest anerkendte standarder
  • at det opnår markant støtte fra interessenter
  • at det indeholder mulighed for klager og løsning af konflikter
  • at det er baseret på et reelt ønske om at skabe forandring