Om os
Bæredygtigt Design
Vidensbase
Tøj og Tal
Aktuelt og Presse
Seminar
Projekter
Dialog og Netværk
Arkiv
English version

Share on Facebook

SCREENING AF CSR I STORKØBENHAVNSKE VIRKSOMHEDER

Center for Responsible Design har udført en screening af 66 mikro- små og mellemstore virksomheder (med under 150 ansatte) i det storkøbenhavnske område.

 

Barriererne for CSR blandt danske mode- og tekstilvirksomheder kan således opsamles i følgende tre primære udfordringer:

  1. Mange virksomheder er nystartede og kæmper for overlevelse. I den kamp nedprioriteres arbejdet med CSR. Virksomhederne mangler viden og information på området. CSR fremstår dog som en ønskværdig, men fremtidig udfordring.

  2. For de virksomheder, der endnu ikke arbejder med CSR, er begrundelsen, at det opfattes som meget ressource- og tidskrævende.

  3. Selv for større virksomheder er det svært at skabe gennemsigtighed gennem hele værdikæden, da underleverandører oftest findes i Kina og/eller Asien. Dette på trods af at leverandørerne bliver bedre og bedre til at informere proaktivt i forhold til materialer og produkter.



Mennesker før miljø

Hovedparten (67% af besvarelserne) sætter sociale hensyn over miljø, mens blot 28% af besvarelserne understreger miljø som det vigtigste for virksomheden. Det vil sige, at områder som arbejdstagerrettigheder, arbejdsmiljø, fagforeningsfrihed m.v. generelt vægtes højere end de miljømæssige konsekvenser af tekstilproduktion.


Svært tilgængelige materialer

Screeningen viste, at det er i produktionsfaciliteterne, den største udfordring for socialt ansvar ligger, herunder også sourcing af tekstiler og materialer, der er produceret på en bæredygtig måde. Virksomhederne har enten svært ved at kontrollere outsourcede produktioner eller finde bæredygtige metervarer og materialer. Materiale-flowet udpeges også som en barriere: Når der sources bæredygtige tekstiler eller bruges bæredygtige producenter, er tidsplaner sværere at overholde. Det er kompliceret og tager længere tid at source, hvorfor produktionen kan risikere at blive forsinket.



Indsatsområder

Branchen efterlyser en paraplyorganisation, der kan støtte og informere i forhold til outsourcede produktioner og overholdelse af internationale konventioner og/eller code of conduct. Det er svært for MSMV’er at lave kontrolbesøg hos leverandører, og en instans, der kan foretage kontrolbesøg, formidle kontakter til bæredygtige materialeproducenter eller agenter, er ønskværdig. Yderligere var der et ønske om en fælles database/liste over bæredygtige leverandører og agenter, hvilket vil gøre bæredygtige materialer lettere at source og lette materiale-flowet.

 


 

Download hele rapporten her>>