Af Ann Lene Jensen

Motivationen

Det behøver ikke være en fundamentalistisk bevidsthed om græsrodsorganisationer, økologi og helsekost, der er indgangsvinklen til at gøre en forskel for miljøet og de mennesker, der skal leve i det - og af det. Hvis man tænker sig om, er det svært ikke at finde grunde til at gøre noget for det der omgiver en.

Tøjet

Der er efterhånden ved at opstå en generel bevidsthed om, at bæredygtighed indenfor tekstilbranchen ikke behøver være det sammen som uinspirerende designs og dårlig pasform i de klassiske farver: brun og råhvid. Nu handler det mest om, at det bare ikke hænger sammen at købe ’free spirit’ miljørigtigt surfertøj, hvis man føler sig nøgen uden skjorte og slips. Det handler altid om mere end tøjet, når det drejer sig om tøj. Det handler om udtryk og indtryk og alt hvad det indebærer, uanset hvor du befinder dig. Som forskeren og skribenten Elisabeth Wilson har skrevet, handler det om at:

"Hvis kroppen i sig selv er faretruende tvetydig, så er beklædningen det i endnu højere grad, eftersom den er kroppens fortsættelse uden selv at være krop; den er både kroppens bindeled til den sociale verden, og den er adskillelsen mellem de to. Tøjet er grænsen mellem selvet og verden".

Bindeleddet mellem det personlige og det sociale, mellem individet og samfundet, er ifølge Wilson tøjet. Så hvem ønsker at gå rundt med tøj, der udtrykker en personlighed, man ikke kan forholde sig til? Tøj er ikke bare noget, vi tager på for at undgå at fryse, men noget der har en yderst høj signalværdi. Uanset om vi går op i det eller ej, signalerer det noget om os. For personer der går rigtigt meget op i beklædning, kan det ligefrem bruges til at manipulere omgivelserne, til at danne sig et bestemt indtryk af en.

Set i det lys, er det ikke så mærkeligt, at det er svært for mange forbrugere at vægte bæredygtighed, når de køber tøj. Der er simpelthen for mange andre bevidste og ubevidste ting i spil. Bæredygtighed kommer derfor ofte i anden række, hvis den overhovedet kommer i betragtning. Økonomen og sociologen Thorstein Veblen pointerede for mere end 100 år siden, at tøjet er et udstillingsvindue, du altid har med dig. Ikke ligesom de møbler du har i dit hjem, hvor du selv bestemmer, hvem du har lyst til at invitere ind.

Motivationen

Der er ikke mange forbrugere, der er villige til at gå ned i levestandard og pointen er netop, at det behøver vi heller ikke. Tværtimod ligger der masser af jobs til ingeniører, designere og mange flere i forbindelse med af få omlagt og muliggjort ændringer i forbrugsmønstrene. Men det er klart, at det tager tid at realisere en omlægge af produktionsforholdene hos de forskellige leverandører, virksomhederne arbejder sammen med.  Ikke mindst på grund af de kulturelle forskelle og de forskellige nationale lovgivninger inden for arbejdsmarkedet.

Det er meget forskelligt, hvad der motiverer til at handle og tænke bæredygtigt. Det kan man godt glemme, når man beskæftiger sig med det til hverdag. Faktum er vel, at uanset hvad der motiverer en, er det værd at fremhæve, bemærke og formidle videre, da det med stor sandsynlighed kan inspirere og motivere andre til også at tænke og handle ligesådan. Handle intelligent overfor miljøet og de mennesker som sørger for at lave alt det, vi gerne vil købe. Groft sagt er det vel lige meget, om det er skræmmebilleder, økonomi, videnskab, mode, trends, miljø, passion, tradition, livsfilosofi eller noget helt andet der motiverer og inspirerer, bare konsekvenserne er de samme. Nemlig en større forståelse for, at det er en hel samfundsstruktur, der skal laves om. Det tager lang tid, men det betaler sig og vi indgår alle som en lille brik i det store puslespil.